Foto: Lars Svankjær

Om dette arrangement

Tid
12:00 - 14:30
Pris
Gratis, men kræver billet
Bibliotek
Target
For børn
Børn og unge

VENTELISTE - Videnskabsklub for familier (kemi)

20.04.24
Kom og bliv klogere på Kemi, som er læren om atomer og grundstoffer.

I Videnskabsklub for familier får børn og voksne mulighed for sammen at fordybe sig i et naturvidenskabeligt emne.

Alle deltagere skal prøve at være forskere, og dagen kommer først og fremmest til at gå med sjove aktiviteter og øvelser. Vi skal stille spørgsmål, undersøge og sammen blive klogere på den verden, vi lever i.

Lørdag d. 20. april 2024 er emnet kemi, dvs. læren om atomer og grundstoffer, og hvordan de kan sidde sammen i molekyler og materialer. Vi skal blandt andet spille Det Periodiske System Spil, undersøge hvad der sker i en (ny) ble og finde det mystiske molekyle

Aktiviteterne er rettet mod 8-12-årige børn, men yngre og ældre søskende er også velkomne. Alle børn skal ledsages af mindst én voksen (+18 år). Én voksen må naturligvis gerne have ansvaret for mere end ét barn.

Underviserne er Videnskabsklubbens super dygtige seniormentorer, som alle er gymnasielever.

Det faglige indhold er udarbejdet af forskere og professionelle videnskabsformidlere.

Obs! Vær venligst opmærksom på, at du som forælder/værge ved tilmelding bliver bedt om at tage stilling til, hvorvidt du vil give dit samtykke til, at der må tages billeder samt lyd- og videooptagelser på familieklubben.

Deltagelse på Videnskabsklubbens familieklubber er gratis – og det ønsker vi, at det bliver ved med at være. Derfor er Videnskabsklubben afhængig af at promovere vores aktiviteter gennem billeder, lyd- og videooptagelser overfor fonde, virksomheder, beslutningstagere og mulige deltagere i Videnskabsklubben samt deres forældre. 

NB! Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig, da der kun er et begrænset antal pladser. Tilmeldingen åbner d. 15. januar 2024 kl. 10  – Billetterne forsvinder hurtigt, så husk at sid klar!

Tilmelding (nu til ventelisten): https://videnskabsklubben.nemtilmeld.dk/625/