Månedens højtlæsningsbog

Månedens højtlæsningsbog

08.02.19
Vi lancerer noget nyt – månedens højtlæsningsbog.

I løbet af foråret 2019 vil børnebibliotekarerne anbefale forskellige bøger der er gode til højtlæsning for de ca. 6-9 årige.

Den første bog i rækken er ”Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (undtagen dyrehandleren)”

Bogen er første del af en sjov hverdagsserie om venskab og foregår på Vestegnen. Den er let at læse, god til højtlæsning og samtale.

De tre venner Omar, Bruno og Mussa tager sagerne i egen hånd, når der opstår problemer i deres forstadsliv. Bogen er humoristisk fortalt i et levende og lettilgængeligt billedsprog med sjove og underfundige dialoger, der bliver underbygget fint af skæve sort-hvid illustrationer af illustrator og tegner Charlotte Pardi. Illustrationerne gør det muligt for selv de mindste at følge med i trioens narrestreger.

Bogen er skrevet af Kristina Aamand, der har skrevet bøger for børn, unge og voksne. Hun vandt romanprisen NYE STEMMER i 2016 for ungdomsromanen ”For enden af din pegefinger”.

Læs mere om forfatter Kristina Aamand på Forfatterweb

Materialer