I dag lyder startskuddet for Læsernes Bogpris 2023

31.03.23
Læsernes Bogpris er en ganske særlig litteraturpris, for som navnet antyder kåres vinderen nemlig af læserne selv. Med den ærefulde pris følger også 50.000 kroner til den forfatter, som vinder.

De 10 nominerede værker i år er: 

  • Stine Askov: Nøjsomheden 
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet 
  • Katrine Engberg: Det brændende blad 
  • Sarah Engell: Skoven 
  • Niels Frank: Fanden tage dig
  • Lykke Friis: Tårernes Europa 
  • Tine Høeg: Sult 
  • Benjamin Koppel: Annas sang 
  • Iben Mondrup: Vittu 
  • Sanne Munk Jensen & Kim Fupx Aakeson: Au pair 

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde ved at gå ind og stemme på din favorit. Afstemningen starter i dag og slutter den 23. april 2023. 
Tryk her for at stemme 

Når du har stemt deltager du også i lodtrækningen om en flot bogpakke med alle 10 nominerede bøger. 
Læsernes Bogpris 2023 uddeles af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med de danske folkebiblioteker, Litteratursiden og Ordkraft.