Billedbog. Robin får postkort fra sin far, som han ikke rigtig kan huske. Hans far vil gerne besøge ham. Det viser sig, at Robins far er klovn, og han underholder alle gårdens børn. Men Robin føler sig underlig tom indeni
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Anmeldelser
Lektørudtalelse
En meget vellykket billedbog om en fraværende far og det savn der kan opstå ved at have en forælder de andre børn kan lide, men som ikke nødvendigvis yder det nærvær barnet har brug for. Kim Fupz Aakeson er helt eminent til at skrive om børns komplekse følelsesliv og problemer, gennem dialog og en konstaterende skrivestil, der ikke overforklarer, men alligevel fortæller helt utrolig meget. Illustrationerne klæder Fupz' tekst godt. De har en grafisk stil, holdt i stærke farver, der passer til cirkustemaet