Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Isadora Moon er halvt vampyr og halvt fe. Det kan give lidt udfordringer, når man egentlig helst vil være helt normal. Her er to nye spændende bøger i serien om Isadora Moon, som kan læses selv fra 9 år. Bøgerne er også fint egnede til højtlæsning for 5-8-årige piger

Beskrivelse

I "Isadora Moon laver ballade" får Isadora besøg af sin heksefe-kusine Mirabelle. Mirabelle kan trylle, men det er ikke alt der går efter planen. Isadora skal på udflugt til et gammelt slot med klassen og her møder hun et vaskeægte spøgelse. Om man kan blive venner med et spøgelse kan du læse i "Isadora Moon på udflugt"

Vurdering

Isadora Moon er tilbage som den søde, sjove og elskelige fevampyr med hjertet på rette sted. Bøgerne glitrer og er holdt i lyserød, sort og hvid og rummer skønne tegninger fra forfatterens egen hånd. Universet er eventyrligt og appellerende til pigerne. Forrest i bøgerne er persongalleri og bagerst en lille quiz, hvor du kan finde ud af, om du minder mest om en fe eller en vampyr

Andre bøger om samme emne

Vi finder også magiens dragende univers i Laura Owens højtlæsningbøger om heksen Winnie i Winnies gakkede glyffer som indeholder 4 små historier